Orienteringsskrivelse 24. august 2015

Kære medlemmer

Bestyrelsen inviterer hermed til fælles arbejdsdag den 26. september 2015, hvor bestyrelsen håber, at rigtig mange medlemmer vil møde op, så vi sammen både kan få en god social dag samt en fælles succes i forbindelse med udlægning af flis i bedene, primært mod vest og syd for vores område.

Bestyrelsen har vurderet at bedene mod vest og syd er prioriteret af hensyn til arbejdsindsats og økonomi, samt at flest frivillige allerede har været i gang med renholdelse af disse. Til næste år vil de udvalgte bede med flis i bunden ikke kræve tilnærmelsesvis den samme arbejdsindsats som i år. Bedene mod øst kan derfor rengøres og bunddækkes med flis til foråret.

Tilmelding til arbejdsdagen og spisning om aftenen skal ske senest den 8. september HER!

På dagen er opgaverne alene at rense de sidste udvalgte bede for ukrudt og udlægge flis. Der er flere frivillige, som har meldt sig til at rengøre flere af bedene mod vest og syd inden arbejdsdagen. Vi skylder disse beboere en stor tak.

På dagen vil der være forplejning morgen, middag og aften (en slags vejfest for alle medlemmer, gratis for dem, som har knoklet hele dagen), alt sammen arrangeret af festudvalget – mere herom senere.

Vores fællesøkonomi håber på jeres opbakning, og ser frem til at møde rigtig mange medlemmer til deltagelse i vores fælles interesse i at vedligeholde de anlagte bede.

Vi vil vende tilbage til deltagerne omkring arbejdsdagen og spisning med nærmere information efter udløbet af tilmeldingsfristen.

God sensommer

Med venlig hilsen
Jonathan, Lotte, Michael, Peter og Steen
Grundejerforeningen Tofteengen