Beplantning af grønne områder & beplantningsplan

Som meddelt i tidligere orienteringsskrivelser og på den ordinære generalforsamling er ansvaret for udvikling af foreningens beplantningsplan for vores grønne områder nu et anliggende for bestyrelsen da grønt udvalg er nedlagt.

Årsagen er, at Roskilde Kommune har afslået den af grønt udvalg udarbejdede og af bestyrelsen indsendte beplantningsplan. Afslaget fra Roskilde Kommune er begrundet i at beplantningsplanen ikke overholder § 8 stk. 5 i lokalplan 523.

Derfor har bestyrelsen drøftet situationen med Roskilde Kommune som har meddelt, at indholdet i paragraffen skal overholdes og at plantevalget i beplantningsplanen tillige skal være i overensstemmelse med Skov og Naturstyrelsens vejledning til ”40 danske træer og buske” som er udgivet i 1989. Se vedhæftede fil.

Bestyrelsen har derfor sat Roskilde Kommune i stævne da vi ønsker, med udgangspunkt i den tidligere fremsendte beplatningsplan, at få tilrettet planen således, at den både lever op til indholdet i lokalplanen således at en endelig godkendelse kan opnås.

Vi kan endvidere oplyse, at den kommende beplantningsplan tillige vil omfatte grønne arealer under lokalplan 577 som skal udvikles af udstykker således, at der er sammenhæng mellem beplantningen for alle grønne områder under lokalplan 523 & 577.

Når vi ved mere omkring den kommende beplantningsplan vil dette selvfølgelig blive kommunikeret.

Det er i øvrigt bestyrelsens mål, at vi går i jorden i efteråret 2014 – men mere herom senere.

Venlig hilsen

Jeres bestyrelse.

40 danske træer og buske

Orienteringsskrivelse af 7. maj 2014

Kære medlemmer

Så er foråret kommet til Tofteengen og den nye bestyrelse er kommet i gang med bestyrelsesarbejdet.

Bestyrelsen har i forlængelse af generalforsamlings beslutningen om vejbump søgt Roskilde Kommune om tilladelse til etablering af vejbump, hvilken vi forventer at modtage snarest muligt, hvorefter vejbumpene vil blive monteret på vejen.

I den forbindelse har bestyrelsen i dag via målerpinde m/rød top langs Tofteengen markeret, hvor de nye vejbump forventes at blive etableret. Måtte du opleve, at vi har placeret markeringen for et vejbump uhensigtsmæssigt så lad os det venligst vide hurtigst muligt.

I forbindelse med etableringen af vejbump vil relevant skiltning tillige blive rejst – men husk vejbump eller ej, at vi her på Tofteengen kun må køre 15 km/t – og ja dette gælder også for biler 🙂 .

De fejl og mangler som udestår med udstykker omkring vej- og grønne anlæg er i fuld gang med at blive udbedret, hvorfor I vil opleve forskellige fagfolk som vil arbejde på områderne i den kommende tid – selvfølgelig for udstykkers regning.

Bestyrelsen har tillige besluttet at vælge ny husadvokat for grundejerforeningen og foreningen repræsenteres fremover af Advodan, Roskilde v/advokat Maiken Breum.

– har du brug for at få fat i os så skriv endelig på bestyrelse@tofteengen.com

God forsommer
Jeres bestyrelse

Betaling af grundejerbidragets 1. rate for 2014

Så er det blevet tid til indbetaling af grundejerbidragets 1. rate for driftsåret 2014.


Som besluttet på den ordinære generalforsamling er bidragssatsen for 2014 bestemt til 1.700 kr. Hver grundejer skal jf. vedtægterne betale 2 x bidrag således, at hver grund for drift året 2014 i alt skal indbetale 3.400 kr.til foreningen.

Derfor bedes alle grundejere venligst og inden den 12. maj indbetale min. 1.700 kr.
g
rundejerforeningens konto i Jyske Bank 5065-1431137.
Husk at sætte din adresse på indbetalingsfeltet: eks. ”Tofteengen nr. X”

Hilsen kassereren

Orienteringsskrivelse af 15. april 2014

Kære medlemmer
Tak for generalforsamlingen i går, hvor 32 ud af foreningens 41 medlemmer var repræsenteret.

Referat fra generalforsamlingen, vores nye vedtægter, takstbladet samt det vedtagne budget vil snarest komme her på hjemmesiden men indtil da vil jeg fra i går fremhæve:

–    At bidragssatsen blev vedtaget til 1.700 kroner, hvorfor alle medlemmer
senest den 1. maj 2014 skal indbetale minimum dette beløb til foreningens
driftskonto – husk din adresse i indbetalingsfeltet. Næste rate forfalder til betaling
den 1. november.

–    At vedtægtsændringen omkring ”pant” blev vedtaget, hvorfor jeg vil gøre kommende
sælgere af grunde opmærksom på, at dette positivt skal oplyses til jeres købere i
forbindelse med salgsprocessen, dette gælder tillige udstykninger fra eksisterende
grunde – evt. spørgsmål hertil kan selvfølgelig rettes til bestyrelsen

Når den nye bestyrelse har haft første bestyrelsesmøde vil vi selvfølgelig udsende en aktuel orienteringsskrivelse.
Måtte du i øvrigt have behov for at komme i kontakt med bestyrelsen så skriv endelig til os på bestyrelse@tofteengen.com
& fortsat god påske

Venlig hilsen

Formanden

Oprydning

Ågerup 15.03.2014

Kære medlemmer

I den kommende uge begynder udstykker og deres entreprenører, at udbedre og rette fejl og mangler på veje, anlæg og græsrabatter.

Jeg skal derfor opfordre til, at vi alle lige tager et ekstra tjek på, hvad som vi har henstillet omkring vores grund således, at entreprenøren kan få fri og uhindret adgang til at rette fejl og mangler.

I sær er der henstillet/kastet en del materiale og solitær sten i området mellem grundskel og brostenskanten mod vejen.

For at vi kan få lavet flotte græsrabatter skal alt materiale fjernes asap … … intet nævnt intet glemt … men græsrabatterne skal være helt frie for materialer, så gartneren både kan få udjævnet og gensået arealerne.

Takker på forhånd for jeres hjælp til, at få vores område til at fremstå fuldendt.

Vh, Formanden

Orienteringsskrivelse af 28. februar 2014

Kære medlemmer
Sikke en dejlig vinter – vi sparer nemlig penge på snerydning  🙂 Der er nok delte meninger om hvorvidt vinteren er slut, men bestyrelsen har i hvert fald besluttet at nedtage snestokkene, som pga. sen levering blev banket nogle få centimeter i frossen jord. De væltede for et godt ord da tøvejret kom. Mange tak til de medlemmer som venligt samlede de væltede snestokke op og leverede dem i kassen ved nr. 15. Snestokkene blev i øvrigt indkøbt og opsat for at snerydningen kunne navigere uden om kantstenen, samt undgå at køre på kanten af asfalten på stierne fordi der så er risiko for at asfalten knækker.

Alle græsrabatter udbedres til foråret. Rabatter ligner flere steder en pløjemark og det skyldes at folk ikke har været opmærksomme på at rabatten er blød. Skiltning er dyrt og noget vi selv skal betale. Derfor; bed venligst jeres gæster, håndværkere, fragtmænd og ikke mindst postbudene om IKKE at anvende græsrabatterne som vendeplads eller parkeringsplads.

Når I synes det er tid til at ændre eller etablere hække, indkørsler, skråninger, ikke levende hegn m.m. ud mod veje, stier og grønne områder (ja okay, grønne og grønne er nok så meget sagt) bedes I tænke på at lokalplanen og hegnsloven skal overholdes (læ mere om hegnsloven på http://naturerhverv.dk/ tvaergaaende/naboret/hegnsloven/). Meningen med lokalplanen og hegnsloven er at områdets landskabelige udtryk bliver helstøbt og i god forening med resten af naturen omkring os. Tænk venligst over at I ikke overtræder bestemmelserne i Roskilde kommunes lokalplan 523 §8, stk. 3 og 4 (side 23).

Overholdelse af lokalplaner gælder selvfølgelig også for naboskabet til to eller flere grundejerforeninger, eller i vores tilfælde naboskabet til Åbakkens fire andelsboligforeninger. Bestyrelsen udelte lige før jul en skrivelse til alle beboere på Åbakken, en skrivelse som I kan læse på Tofteengen.com. Der er indkommet en positiv, en i særdeleshed negativ og uprofessionel og to manglende svar fra de fire andelsboligforeninger på Åbakken. Bestyrelsen vil meget gerne have Åbakkens bestyrelser i tale og som det første gennemgå gældende lokalplaner og finde frem til hvad er gældende skelgrænser, offentlige tilgængelige arealer, hegn, beplantning osv. Bestyrelsen håber at den professionelle tilbagemelding fra andelsboligforeningen Åbakken I vil give anledning til en start på samarbejdet med naboforeningerne. Bestyrelsen vil allerhelst undgå hegnssyn m.m.

Bestyrelsen arbejder ikke alene for et godt samarbejde med naboskabet. I høj grad har efteråret og vinteren gået med at få defineret overdragelsen af veje, stier, belysning og grønne fri arealer fra udstykkere til grundejerforening. Det er en proces som alle mulig andre overdragelser hvor den ene part vil slippe så billigt som muligt, mens den anden vil have at tingene skal være i orden og fremstå som lovet. Derfor tager processen tid. Det er beklageligt at vores område ikke fremstår som færdigt, specielt må bestyrelsen indtil videre bede grundejere om at henvende sig til udstykker vedr. manglende afgørelse om indkørsler, eller alternativt som de fleste har valgt at gøre i situationen; at anlægge en midlertidig løsning således man kan parkere sine biler på egen grund.

Af sociale arrangementer har der været inviteret til fastelavn, men desværre aflyst pga. for få tilmeldte. Vi må se hvad festudvalget finder på til næste gang.

Mvh
Bestyrelsen