Orienteringsskrivelse af 28. november 2013

Det glæder bestyrelsen at kunne byde nye såvel som ’gamle’ beboere velkommen til den mørke vintertid med lys på boligvejene.  Lys var der også i adskillige græskarhoveder ved det (u)hyggelige Halloween arrangement d. 26/10-13 på Tofteengen. Tak for slik og tak for et godt initiativ fra festudvalget.

De opmærksomme beboere har sikkert observeret ledninger som stikker op langs stier, og ja, det er forberedelserne til opsætning af lys pullerter langs stier. Lys langs stier er forsinket, men forventes færdigmeldt snarest.

Bestyrelsen er via Grønt Udvalg blevet oplyst om at de grønne områder sandsynligvis snart bliver jordbehandlet. I den forbindelses bedes beboere sørge for at skelpæle er synlige, og sørge for at færdsel langs jeres grunde ud mod de grønne områder er muligt med maskiner, dvs. fjerne jordbunker, sten, byggematerialer m.m. Det er nødvendigt at jordbehandle helt ind til skel for at anlægge en pæn og jævn græsplæne til næste år. Grønt Udvalg er i øvrigt blevet enige om et forslag til beplantning på de grønne områder.

Bestyrelsen har sammen med udstykker, Rambøll og rådgivende ingeniør gennemgået de nu færdigmeldte boligveje og belysning. Der er indgivet en del bemærkninger, hvoraf nogle vil blive udbedret, og andre diskuteres stadig, herunder kantsikring af yderbelægning på P-pladser.

Bestyrelsen vil gøre opmærksom på at skader på veje, anlæg og lysmaster er for grundejeres regning og at vi alle samme bør være observante omkring hvem som måtte lave skader, notere dette + evt. med fotodokumentation til brug for inddrivelse af den omkostning som følger med. Det er en god ide at sørge for at kontrakter med jeres entreprenører og leverandører indeholder en klausul på at de skader disse entreprenører og leverandører påfører arealer, vej- og lysanlæg uden for jeres matrikel skal udbedres for deres regning. Ellers kommer I selv til at betale for udbedring af skader.

sankfarten

SÆNK FARTEN kampagnen gælder også på Tofteengens boligveje!!!!!! Overhold venligst den tilrådelige maks. hastighed på 15 km/t på boligveje (skiltning opsættes snarest). Vis venligst hensyn. Motortrafik på stier er ikke lovligt iflg. skiltningen.

Der er aftalt snerydning på Tofteengen (boligveje og stier), og på Bakkengen til og med indkørslen til Tofteengen. Der bliver ikke ryddet sne på fortovet langs Bakkeengen.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Orienteringsskrivelse af 10. november 2013

Regn, rusk, pløre og storm – velkommen til efteråret på Tofteengen. Vi bemærkede vist alle stormen mandag d. 28/10-13 og de mange flyvende genstande fra byggepladser og haver som i nogle tilfælde udrettede skader og generelt var til fare for gående, cyklende og kørende.

Efter afholdelse af den ekstraordinære generalforsamling har den nye bestyrelse ved et møde d. 21/10-13 konstitueret sig som følgende:

Jesper Breinholt:                       Formand,

Sten Frølund:                            Kasserer + webmaster,

Peter Mikkelsen:                       Kontakt til festudvalg, overkørsler

Michael Nørremark:                  Sekretær,

Kim Andersen:                          Kontakt til grønt udvalg + snerydning

Den nye bestyrelse vil gerne sige tak til grundejere for en god ekstraordinær generalforsamling.

Bestyrelsen er trukket i arbejdstøjet, eller rettere regntøjet, for sammen med rådgivende ingeniør fra Hartvig Consult Aps, at gennemgå for fejl og mangler ved asfaltering, vejafvanding, kantsten, holdepladser, gadebelysning og skiltning. Som I sikkert kender det fra jeres eget husbyggeri, så er der også håndværksmæssige svipsere ved det nu overståede etablering af boligveje. Bestyrelsen afventer rapport over fejl og mangler og en tidsramme for hvornår udbedringer vil blive udført. Udstykkers overdragelse af veje og anlæg til grundejerforeningen er stadig i proces. Bestyrelsen har øvrigt indgået aftale om snerydning på grundejerforeningens nye veje- og stianlæg med fokus på at undgå vedligeholdelsesudgifter som følge af snerydning.

Der er opsat flere skilte, og bestyrelsen har påpeget overfor udstykker og dennes entreprenør at der mangler skiltning for zoneområde med fartdæmpning, hvor boligvejenes kørebane ikke er egnet til højere hastighed end 15 km/t. 

Specifikt for overkørsler henvises grundejere til information i ’Notat om gangstier og ud- og indkørsler’ udgivet den 24/9-13. Af notatet fremgår Roskilde kommunes vejledning med tre punkter hvis indhold skal overholdes. Grundejere kan søge dispensation fra indholdet af disse tre punkter ved henvendelse til Roskilde kommunes afdeling for ’Veje og Grønne Områder’.

Grundejere som påtænker fremtidig gravearbejde i boligvejene bedes henvende sig til bestyrelsen og til udstykker snarest muligt. Bestyrelsen gør endvidere opmærksom på, at det er bygherre som må aftale med entreprenør, som skal forestå gravearbejdet, at sørge for at retablere vejen til mindst samme stand som inden arbejdet blev påbegyndt (jf. privatvejlovens §68).  

Bestyrelsen kan fremover kontaktes via mail bestyrelsen@tofteengen.com hvorefter henvendelser til denne mailboks normalt vil blive behandlet på det næste bestyrelsesmøde.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Tofteengen

Ekstraordinær generalforsamling

Som afholdes den tirsdag den 15. oktober 2013 kl. 19 i Gundsølille Hallen med følgende dagsorden:

1)    Valg af dirigent

2)    Valg af formand frem til den ordinære generalforsamling i 2014

3)    Valg af 4 bestyrelsesmedlemmer frem til den ordinære generalforsamling i 2014

Den nuværende bestyrelse har besluttet at nedlægge sit hverv, da vi ikke længere vil finde os i, at blive udsat for chikane fra en gruppe medlemmer som bestyrelsen mener, både taler usandt og løgnagtigt omkring bestyrelsens arbejde.

Den nuværende bestyrelse har altid i vores arbejde haft fællesskabets interesser for øje og altid arbejdet loyalt for, at implementere de beslutninger som er truffet på demokratisk vis på foreningens generalforsamlinger.

Den nuværende bestyrelse ønsker ikke genvalg og håber, at friske kræfter har mod på at udvikle foreningen til glæde for fællesskabet.

Vel mødt.

Notat om gangstier og Ud- & indkørsler

Gangstier og Ud- & Indkørsler langs Tofteengen set fra egen grund mod fælles vej

Bestyrelsen må konstatere, at vi har modtaget et emne fra udstykker og kommunen som vi helst ville have været foruden idet dette emne jo berører hvert enkelt medlem af foreningen – herunder bestyrelsens medlemmer og derfor følgelig er meget energiladet for det enkelte medlem.

Det er derfor faldet på bestyrelsen, at forholde sig til disse emner idet arealerne mellem vejkant og grundskel overdrages til foreningen. I de papirer som bestyrelsen har modtaget fremgår det alene, at arealet mellem grundskel og vej alene vil bestå enten af faste p-pladser og græsrabatter – se teknisk tegning under menuen ”bestemmelser/oversigtskort”.

Dvs. at der ikke fra den nuværende vejejer er taget formelt stilling til, hvordan ud- & indkørsler(overkørsler) og individuelle gangstier skal udformes og placeres.

Bestyrelsens holdning er, at placering og udformning af disse gangstier og overkørsler skal være i henhold til gældende myndighedsregler – se vedlagte vejledning fra Roskilde Kommune som er printet fra www.roskilde.dk og under skyldig hensynstagen til omgivelserne.

Som det fremgår af vejledningen fra Kommunen:

  • Overkørsler skal placeres i henhold til placeringen af ud- og indkørslen som er angivet i byggetilladelsen for den enkelte grund
  • En overkørsel må være 5 meter bred
  • Der må kun være en overkørsel pr. grund

Såfremt man som grundejer har behov for afvigelser fra dette kræves der en tilladelse fra både vejejer og myndigheden – dvs. Roskilde Kommune.

Gangstier fra egen grund til vej skal tillige aftales med vejejer idet disse skærer igennem de anlagte græsrabatter som jo ikke tilhører den enkelte grundejer.

Bestyrelsen har den holdning, at overdragelsesforretningen med udstykker sker på baggrund af den førnævnte tekniske tegning og, at bestyrelsen på foreningens vegne ikke ønsker, at overtage forhold som er i strid med myndighedernes retningslinjer.

Derfor beder bestyrelsen de medlemmer som ikke lever op til vejledningen fra Roskilde kommune omkring overkørsler om at indhente nødvendige tilladelser fra både vejmyndigheden og den nuværende vejejer eller af egen drift bringe forholdene i overensstemmelse med førnævnte vejledning.

Det samme gælder medlemmer som har eller påtænker, at anlægge gangstier fra egen grundskel til vej.

Forhold som ikke er på plads senest i forbindelse med overdragelsesforretningen vil blive påtalt overfor udstykker som jo p.t. er vejejer af bestyrelsen på vegne af grundejerforeningen.

Så langt så godt.

Så kommer vi til det svære … hvordan, hvorledes skal en overkørsel udformes, valg af sten, lægge mønstre, kvalitet af brolæggerarbejdet, hvem skal betale, hvem skal vedligeholde og glatføre bekæmpe det areal, hvorpå der anlægges en overkørsel når vi alle husker på, at formelt set at grundejerforeningen bliver den kommende ejer af arealet, hvorpå overkørslen anlægges.

Bestyrelsen ønsker, at vores område har en sammenhængskraft dvs., at bestyrelsen ønsker over vejens forløb, at koter (dvs. højder på terræn) følger kote højden på græsrabatterne.

For at udvikle en holdning/politik omkring emnet beder vi derfor om medlemmernes hjælp til dette, hvorfor vi beder om, at hver enkelt medlem udfylder vedlagte spørgeskema og tilbagesender dette til overkorsler@tofteengen.com inden den 2. oktober 2013 såfremt processen ønskes påvirket.

Bestyrelsen vil gerne understrege, at vi ikke har truffet nogen beslutning om emnet endnu.

Vi takker på forhånd for de tilbagemeldinger som vi måtte få.

Venlig hilsen

Bestyrelsen

Download Roskilde Kommune – overkørsler

Download Spørgeskema vedrørende gangstier samt ud- og indkørsler (overkørsler) set fra egen skel mod vej

Betaling af 2. grundejerbidrag for 2013

Så er det blevet tid til indbetaling af grundejerbidragets 2. rate for driftsåret 2013.

Derfor bedes alle grundejere venligst og inden den 1. oktober indsætte 1.000 kroner pr. bidrag (i praksis 2.000 kr. pr. grund) på Grundejerforeningens konto i Jyske Bank – 5065 1431137.

Husk at sætte din adresse på indbetalingsfeltet: eks. ”Tofteengen nr. X”

Takker, Hilsen kassereren

Orienteringsskrivelse af 18. september 2013

Kære medlemmer

Tak for sidst – vi håber, at alle som deltog i årets sommerfest havde en hyggelig aften 🙂

Som de fleste nok allerede har bemærket er arbejdet med byggemodningen af vores veje kommet godt i gang – forløbet har givet et par overraskelser til bestyrelsen og sikkert mange medlemmer.

Bestyrelsen har løbende været i dialog med entreprenøren og må til stor beklagelse konstatere, at vores overkørsler til de enkelte parceller ikke bliver lavet samt, at der ikke bliver lavet kanter fra asfalt til top af brosten således, at vi alle får den store glæde af en høj kant på ca. 4 cm som skal forceres når vi skal ind og ud af vores indkørsler. Bestyrelsen er selvsagt ikke tilfreds med dette og undersøger mulighederne for at lave en løsning for den høje kant. Bestyrelsen har tillige hyret Ingeniørfirmaet Hartvig Consult til processen omkring vejanlægget.

Bestyrelsen har som følge af det nye emne ”overkørsler” besluttet, at vi en af de kommende dage vil udgive et notat omkring emnet med tilhørende spørgeskema til medlemmerne da bestyrelsen gerne vil udvikle en politik omkring overkørsler idet grundejerforeningen jo bliver de fremtidige formelle ejere af dette areal med tilhørende problematikker. Vi har derfor brug for medlemmernes hjælp hertil da emnet her er helt nyt for bestyrelsen. Vi vil efter næste bestyrelsesmøde primo oktober give yderligere information om emnet baseret på de tilbagemeldinger vi har modtaget fra medlemmerne og foreningens advokat.

Bestyrelsen modtager løbende svar fra Roskilde Kommune omkring forskellige emner som drøftes mellem kommunen og bestyrelsen og disse svar fra kommunen indgår selvfølgelig i bestyrelsen løbende arbejde.

Kommunen har bl.a. bekræftet bestyrelsens opfattelse af emnet ”grønne områder”. Som vi her vil uddybe nærmere;

Grønne områder under lokalplan 523

–        Lokalplan 523 er vedtaget af Roskilde Kommune den 30.01.2008.

Bestyrelsen har gennem længere tid arbejdet med spørgsmålet ”hvem skal betale” for de grønne områder under lokalplan 523 og har i flere omgange bedt medlemmerne om aktivt, at bidrage med dokumentation for, at få belyst svaret af dette spørgsmål i det lokalplan 523 alene anviser, at skal udarbejdes en beplantningsplan som skal godkendes af kommunen.

I forbindelse med, at udstykker skal overdrage grønne arealer til grundejerforeningen ligger det dog fast, at de grønne områder tilplantes med græs og herefter overdrages til grundejerforeningen. Der ligger endvidere fast, at udstykker har pligt til, at udarbejde en beplatningsplan og få denne godkendt af kommunen, hvilket bestyrelsen har bedt udstykker om, at gøre samt, at denne beplantningsplan indgår i den kommende overdragelsesforretning med foreningen.

– hvad er så en beplantningsplan?

En beplantningsplan er en plan over, hvilke planter, buske, træer m.m. som man ønsker at plante på/i jorden på et bestemt areal. Denne beplantningsplan skal godkendes af Roskilde Kommunes tekniske udvalg før beplantningen igangsættes for at sikre, at planen lever op til lokalplanens bestemmelser.

Desværre er det tillige klart, at uanset hvem som laver/udarbejder en beplantningsplan så er der jf. lokalplan 523 samt skriftligt svar fra Roskilde Kommune ingen handlepligt for, hvornår dette arbejde skal igangsættes samt direkte krav om, hvem som skal betale for dette arbejde. Dette bekræftes tillige af foreningens advokat.

Udstykker er klar over dette og har derfor klart og tydeligt overfor bestyrelsen meddelt, at de ikke vil/ønsker, at gøre noget som helst aktivt omkring beplantning – herunder, at åbne pengepungen.

Bestyrelsen har derfor besluttet følgende: Grønt udvalg genaktiveres som herefter foranlediger, at foreningen laver sin egen beplantningsplan således, at denne af bestyrelsen kan holdes op i mod udstykkers beplantningsplan for, at se om der er behov for at søge Roskilde Kommune om evt. ændringer i den af udstykker godkendte beplantningsplan set i forhold til foreningens ønsker til endelig beplantning.

Bestyrelsen er tillige enstemmigt enig om, at det er foreningen som kommer til, at afholde omkostninger til implementeringen af beplantningsplanen uanset, hvornår dette sker og uanset om det er udstykkers godkendte beplantningsplan eller foreningen egen beplantningsplan som aktiveres. Bestyrelsen ønsker, at beplantning starter foråret 2014 og at beplantning sker efter foreningens egen beplantningsplan.

Emnet og status er i øvrigt i fuld overensstemmelse beslutninger truffet på de to seneste ordinære generalforsamlinger, hvor emnet senest i april 2013 blev godkendt med stemmerne 43 for og 16 imod og 1 blank stemme.

Bestyrelsen har hermed afsluttet arbejdet med spørgsmålet ”hvem skal betale for de grønne arealer”. Bestyrelsen vil alene tage emnet op igen såfremt der, mod bestyrelsens forventning, tilgår bestyrelsen skriftlig og uangribelig dokumentation for, at udstykker skal betale for beplantningen – og denne dokumentation skal selvfølgelig være bestyrelsen i hænde inden overdragelsesforretningen mellem bestyrelsen og udstykker finder sted, hvilket bestyrelsen i øvrigt forventer vil ske snarest.

Medlemmerne af Grønt udvalg vil af udvalgsformanden snarest modtage en indkaldelse således at foreningens beplantningsplan kan komme på plads inden årsskiftet.

Måtte du i øvrigt have spørgsmål til;

Gode ideer til udviklingen af foreningen modtages gerne – så hold dig endelig ikke tilbage, hvis du har emner du ønsker at drøfte med bestyrelsen.

Fortsat god sensommer

Venlig hilsen

Jeres bestyrelse

Orienteringsskrivelse af 19. august 2013

Kære medlemmer

Bestyrelsen er nu kommet i arbejdstøjet igen efter en herlig sommerferie.

Som de fleste nok har bemærket så går arbejdet med byggemodningen af vores veje snart i gang – se evt. anden besked herom på hjemmesiden samt vedhæftede fil omkring oversigtsplanen for det færdige resultat. Evt. spørgsmål herom skal rettes til entreprenøren eller udstykker jf. den udsendte skrivelse.

Oversigtsplan Etape 3, færdiggørelsesarbejder

Bestyrelsen har endvidere haft et indledende møde med Roskilde Kommunes tekniske forvaltning omkring vores lokalområde og vi afventer fortsat spændt på forvaltningens tilbagemelding på vores fælles drøftelser.

Endvidere er bestyrelsen sammen med udstykker ved, at forhandle overdragelsesgrundlaget for arealer m.m. som er omfattet af lokalplan 523 og vi vil tillige vende tilbage når der er noget nyt omkring dette. I den forbindelse vil bestyrelsen allerede nu opfordre alle medlemmer til, at være observante omkring skader som måtte ske på vej- og lysanlæg og notere hvem som har forårsaget skaden da grundejerforeningen i værste fald selv med tiden kommer til at hænge på regningen medmindre det klart kan godtgøres, hvem som har forårsaget skaden.

I forbindelse med at vej- og lysanlæg gøres færdige kommer Roskilde Kommunes tekniske forvaltning herud og laver godkendelser m.m.. I den forbindelse beder bestyrelsen de medlemmer som har nogle udfordringer omkring bestemmelserne i lokalplanen om allerede nu, at sikre sig, at evt. dispensationer er på plads i god tid forud for denne gennemgang således, at dette ikke giver anledning til anmærkninger fra forvaltningens side som jo er myndighed på området. Se evt. indholdet i lokalplan 523 andet sted her på hjemmesiden for de nærmere regler og bestemmelser.

Endelig har bestyrelsen planer om, at afholde et informationsmøde for medlemmerne i løbet af IV. Kvartal i år – men mere herom senere.

Måtte du have spørgsmål til:

  • Grønt udvalg – så skriv endelig til udvalget på mail: grontudvalg@tofteengen.com
  • Festudvalget – så skriv endelig til udvalget på mail: festudvalget@tofteengen.com
  • Bestyrelsen – så skriv endelig til os på mail: bestyrelse@tofteengen.com

Gode ideer til udviklingen af foreningen modtages gerne – så hold dig endelig ikke tilbage, hvis du har emner du ønsker at drøfte med bestyrelsen.

Fortsat god sensommer

Venlig hilsen
Jeres bestyrelse

Orienteringsskrivelse af 22. maj 2013

Kære medlemmer

Kassereren vil på bestyrelsens gerne takke for de mange indbetalinger som allerede er indgået på foreningens bankkonto vedrørende 1. del af årets indbetaling.

Bestyrelsen har til behagelig information af grønt udvalg fået oplyst at arbejdet skrider godt fremad – hold dig orienteret i menuen ”Nyt fra grønt udvalg” om den videre udvikling.

Festudvalget har inviteret til Sankt Hans – se særskilt invitation her på hjemmesiden

Måtte du have spørgsmål til:

Gode ideer til udviklingen af foreningen modtages gerne, så hold dig endelig ikke tilbage hvis du har emner du ønsker at drøfte med bestyrelsen.

Fortsat godt forår og for-sommer

Venlig hilsen
Jeres bestyrelse