Igangsætning af 2. etape

Kære medlemmer

Jeg har modtaget følgende information fra vores udstykker; Klemens Kofod:

“Til orientering forventes 2 etape igangsat den 3. september.
Etapen omfatter 6 parcelhusgrunde ud til Bakkeengen nord for Frydkjær arealet.

Endvidere forlænges stien mellem Tofteengen og Frydkjær arealet mod nord til Kildemosestien. Stierne fra de tre stikveje på Tofteengen etableres ud til den omtalte sti, og det hele bliver asfalteret.

Jeg forventer at hele projektet tager op mod 8 uger, og der vil muligvis være nogle gener for beboerne”

Jeg vil i denne forbindelse bede alle alle som måtte have spørgsmål til eller opleve problemer i forbindelse med gennemførslen af projektet om, at rette henvendelse direkte til Klemens Kofod og ikke til bestyrelsen, entreprenøren eller andre således, at evt. problemer hurtigt kan blive afhjulpet – Klemens kan kontaktes på mail: klemens@mail.dk.

Jeg vil slutte med, at ønske god vind for projektet som jeg håber og tror vil blive til stor glæde for vores forening.

Venlig hilsen og fortsat god sommer

Jesper Breinholdt

Orientering fra bestyrelsen

Grundejerforeningen Tofteengen Bestyrelsen Orienteringsskrivelse af 27. juni 2012

Kære Grundejere og medlemmer

Sommeren er jf. kalenderen over os og bestyrelsen har netop afholdt det sidste møde inden sommerferien og vi mødes først igen i slutningen af august.

Vi vil gerne benytte lejligheden til, at takke alle medlemmerne for den hurtige indbetaling af kontigentet pr. 01.05.12 – tak for opbakningen!

Vi har modtaget Festudvalgets rundtsendte invitation til aktiviteter hen over sensommeren og resten af året – vi glæder os ligesom mange andre meget til at deltage – bestyrelsen vil dog henvise evt. kommentarer til de enkelte arrangementer til festudvalget.

Har du i øvrigt kommentarer, spørgsmål eller emner som du ønsker, at drøfte med bestyrelsen så skriv endelig en mail til os på bestyrelse@tofteengen.com eller spørg os når du møder os – vi vil meget gerne bidrage med information/viden, hvis du sidder og tænker over emner som ikke du ikke helt kan få fod på eller har spørgsmål til.

Vi vi slutte med at ønske alle en herlig sommer.

Venlig hilsen
Jeres bestyrelse

Orientering fra bestyrelsen juni 2012

Grundejerforeningen Tofteengen
Bestyrelsen
Orienteringsskrivelse af 1. juni 2012  

Kære Grundejere og medlemmer.
Sommeren banker jf. kalenderen for alvor på døren – vi glæder os alle til at den kommer.
Vi er i bestyrelsen meget glade for, at udvalget for vores grønne fællesarealer er kommet godt i gang med arbejdet og udvalget har overfor bestyrelsen oplyst, at de snarest vil udsende lidt status på, hvor langt de er med deres arbejder m.m. – har du ikke nået at tilmelde dig og brænder du for at deltage så skynd dig at henvende dig til udvalgsformanden, Kim Andersen i nr. 16.

Så til det lidt mere alvorlige …. Desværre mangler en del medlemmer, at indbetale bidraget som forfaldt til betaling den 1. maj, hvorfor bestyrelsen håber, at de grunde som mangler at finde nemid-koderne frem snarest vil gøre dette således, at de sidste bidrag kan blive indbetalt til foreningens bankkonto.
Som du måske også har set på hjemmesiden så er vi sammen med foreningens advokat i dialog med Roskilde kommune omkring, at få formaliseret de vedtægtsændringer som blev vedtaget på den ekstraordinære generalforsamling – når vi ved mere fra kommunen så skal vi selvfølgelig nok lægge den information m.m. på hjemmesiden.

Bestyrelsen er siden sidst desværre blev ramt af mandefald da Peter Cave (nr. 25) af personlige årsager har valgt, at udtræde af bestyrelsen. Bestyrelsen har derfor i forbindelse med ordinært bestyrelsesmøde den 30. maj 2012 valgt Christian Kjær (nr. 40) som foreningens nye kasserer. Ændringen i bestyrelsen vil snarest blive ajourført på vores hjemmeside.

Har du i øvrigt kommentarer, spørgsmål eller emner som du ønsker, at drøfte med bestyrelsen så skriv endelig en mail til os på bestyrelse@tofteengen.com.

Vi kan oplyse, at vi afholder næste ordinære bestyrelsesmøde den 27. juni 2012.
Vi vi slutte med at ønske alle en herlig midsommer.

Venlig hilsen
Jeres bestyrelse

Download pdf.fil her!