Orienteringsskrivelse 8. juni 2015

Pantstiftende vedtægter er nu tinglyst som særlig servitut for samtlige matrikler jf. generalforsamlingsbeslutning af 14. april 2014. Ved ejerskifte og ved enhver udstykning efter denne dato er sælger forpligtet til få denne servitut lyst. Formålet er at den til enhver tid værende ejer af en grund hæfter over for grundejerforeningen for alle tilgodehavender, som grundejerforeningen måtte have vedrørende den pågældende matrikel. For yderligere information se vedtægternes §22 eller kontakt bestyrelsen på bestyrelse@tofteengen.com.
 
1 års gennemgang af veje, anlæg og grønne områder finder sted ultimo august 2015. Bestyrelsen modtager gerne jeres iagttagelser af fejl og mangler på bestyrelse@tofteengen.com. Det vil være en stor hjælp. Tak.
 
Frivillig arbejdsindsats. Tak til alle som deltog i arbejdsdagen søndag den 31/5-15. Vi måtte desværre konstatere, at ukrudtet har overtaget og de træer og buske, som er plantet på de grønne områder, og som foreningens medlemmer har investeret tid og penge i, er på vej til at blive kvalt af ukrudtet. Opgaven med at bekæmpe ukrudt i de nyanlagte bede på de grønne områder er ikke er muligt uden jeres frivillige arbejdsindsats. Bestyrelsen inviterer hermed alle til, på eget initiativ, at friholde et antal bede for ukrudt. Dvs. I vælger selv hvornår I vil luge ukrudt i bedene på de grønne områder. Venligst send bestyrelsen en mail på bestyrelse@tofteengen.com inden den 10/6-15 og tilmeld husstanden det frivillige arbejde med at luge ukrudt i bedene.
Der er ikke for nuværende økonomi til at betale et firma for at holde bedene fri for ukrudt. Konsekvens; hvis ikke der er tilstrækkelig søgning til det frivillige arbejde, indkalder bestyrelsen til en ekstraordinær generalforsamling, hvor det bliver nødvendigt at vedtage et nyt budget på baggrund af et forhøjet grundejerbidrag. Forhøjelsen andrager minimum kr. 1000 per bidrag (i alt kr. 2000/år). Herefter vil bestyrelsen finde en betalingsløsning for pleje af bedene.
 
Med venlig hilsen
Bestyrelsen v/Jonathan, Lotte, Michael, Peter og Steen