Orientering fra bestyrelsen juni 2012

Grundejerforeningen Tofteengen
Bestyrelsen
Orienteringsskrivelse af 1. juni 2012  

Kære Grundejere og medlemmer.
Sommeren banker jf. kalenderen for alvor på døren – vi glæder os alle til at den kommer.
Vi er i bestyrelsen meget glade for, at udvalget for vores grønne fællesarealer er kommet godt i gang med arbejdet og udvalget har overfor bestyrelsen oplyst, at de snarest vil udsende lidt status på, hvor langt de er med deres arbejder m.m. – har du ikke nået at tilmelde dig og brænder du for at deltage så skynd dig at henvende dig til udvalgsformanden, Kim Andersen i nr. 16.

Så til det lidt mere alvorlige …. Desværre mangler en del medlemmer, at indbetale bidraget som forfaldt til betaling den 1. maj, hvorfor bestyrelsen håber, at de grunde som mangler at finde nemid-koderne frem snarest vil gøre dette således, at de sidste bidrag kan blive indbetalt til foreningens bankkonto.
Som du måske også har set på hjemmesiden så er vi sammen med foreningens advokat i dialog med Roskilde kommune omkring, at få formaliseret de vedtægtsændringer som blev vedtaget på den ekstraordinære generalforsamling – når vi ved mere fra kommunen så skal vi selvfølgelig nok lægge den information m.m. på hjemmesiden.

Bestyrelsen er siden sidst desværre blev ramt af mandefald da Peter Cave (nr. 25) af personlige årsager har valgt, at udtræde af bestyrelsen. Bestyrelsen har derfor i forbindelse med ordinært bestyrelsesmøde den 30. maj 2012 valgt Christian Kjær (nr. 40) som foreningens nye kasserer. Ændringen i bestyrelsen vil snarest blive ajourført på vores hjemmeside.

Har du i øvrigt kommentarer, spørgsmål eller emner som du ønsker, at drøfte med bestyrelsen så skriv endelig en mail til os på bestyrelse@tofteengen.com.

Vi kan oplyse, at vi afholder næste ordinære bestyrelsesmøde den 27. juni 2012.
Vi vi slutte med at ønske alle en herlig midsommer.

Venlig hilsen
Jeres bestyrelse

Download pdf.fil her!

Orientering fra Bestyrelsen af 24.04.2012

Kære medlemmer

Vi har i bestyrelsen haft vores første bestyrelsesmøde siden vores valg på den ordinære
generalforsamling den 23.03.2012 . Foreningen har tillige netop afholdt en ekstraordinær
generalforsamling, hvorfor vi vil gøre lidt status for bestyrelsens arbejde.

Bestyrelsen er konstitueret med Peter som ny kasserer, Katja som sekretær, Christian som
kontaktperson overfor foreningens festudvalg, Kim som tovholder for snerydning til den
kommende vinter og Steen som ansvarlig for ”tv- og fibernet-løsninger” – hjemmesiden er
tillige ajourført jvf. konstitueringen.

Bestyrelsen har haft overdragelsesforretning med den dagældende bestyrelse og kan konstatere, at foreningens likviditet er god og at der hverken er ansøgt om eller optaget gæld i foreningens navn.

Bestyrelsen har tillige genvalgt advokat Gorm Beck som foreningens advokat samt Jyske Bank som foreningens bankforbindelse og har for nærværende besluttet ikke, at tilknytte øvrig ekstern rådgivning til foreningen.

Peter vil i de kommende dage udsende opkrævning af I. del af kontingentbetalingen jvf.
generalforsamlingsbeslutningen med forfald pr. 01.05.2012. Vi håber at alle vil tage godt i
mod opkrævningen og sikre at betalingen indgår rettidigt – vi takker på forhånd. Banken,
kontonummeret og proceduren er den samme som sidst (se evt. budget 2012) – men husk at indbetale til foreningens bankkonto i Jyske Bank, Roskilde konto nr. 5065.1431137 her 1. maj – dvs. min. 2.500 kroner for, at udgå at komme i restance.

Bestyrelsen kan oplyse, at vi den 2. maj afholder temadag omkring emnet ”grønne områder” – hvor bestyrelsen vil skabe et overblik over emnets omfang og forsøge, at fastlægge både rammerne og processen for det videre arbejde med emnet – herom vil vi informere særskilt via foreningens hjemmeside.

Bestyrelsen vil tillige følge op på den ekstraordinære generalforsamling både, hvad angår
debatterne samt de beslutninger som blev truffet og sikre, at disse indarbejdes i bestyrelsens virke samt, at de vedtagne vedtægtsændringer så hurtigt som muligt kan blive offentliggjort (se referatet når det kommer) samt implementeret i foreningens liv når disse er godkendt af Roskilde Kommune.

Men alt i alt, så er arbejdet i bestyrelsen i gang og bestyrelsen vil løbende udsende orienteringer via foreningens hjemmeside omkring foreningslivet.

Grundejerforeningen Tofteengen
Orientering fra Bestyrelsen af 24.04.2012
Fortsat godt forår.

Mange hilsener jeres bestyrelse

Download som pdf.fil her!

 

Tak for sidst – det var vådt men godt…

Der var trods regn, blæst og skolernes vinterferie mere, end 20 der deltog i vores fastelavnsfest lørdag den 18. februar 2012.

Vi startede med tøndeslagning for børnene, hvor forældrene i tørvejr med varm kaffe i hånden kom med uvurderlige rådgivning. Det var en lang og sej kamp, i et vejr der krævede en slikpause, inden Wiktoria og Kasper kunne kåres som dronning og konge.
Det var derefter de voksnes tur, hvor Jeppe og Erik gjorde kort proces, hvorefter de kunne lade sig hylde som Queen and King of the road.

Der blev efterfølgende tændt op i grillen hvor pølser og brød blev skyllet ned med sodavand og øl, inden festen efter nogle timer sluttede.

Se billederne fra fastelavn under galleri.

Bestyrelsen vil endnu en gang takke for den store opbakning og håber at vi ses til generalforsamling den 23. marts 2012 i Gundsølillehallen. Der vil i forlængelsen af generalforsamlingen være mulighed for fællesspisning og hygge. Der vil til denne del af arrangementet være  brugerbetaling på 100 kroner.
Tilmelding på bestyrelse@tofteengen.com – senest mandag den 12. marts 2012.

Julehilsen fra bestyrelsen

Kære Grundejere!

Julen og den mørke tid er over os, derfor vil vi tænde et lille lys i alle hjem med denne hilsen fra bestyrelsen.
Vi har konstitueret bestyrelsen og arbejdet i bestyrelsen er godt i gang, hvilket senest
kulminerede ved vores ekstra ordinære generalforsamling den 27. november 2011.
Jeres bestyrelse vil gerne takke for det store fremmøde til generalforsamlingen, samt
den store opbakning til vores forslag samt videre arbejde.

De midler som nu ”strømmer” ind i foreningens kasse bruges bl.a. til:
• Snerydning
• Hjemmeside – tofteengen.com
• Forsikring af foreningen samt bestyrelsen jf. vedtægterne
• Advokatbistand ved Gorm Beck
• Administration / kontorhold
• Sociale aktiviteter – hold øje med hjemmesiden
• Øvrig rådgivning omkring drift og udvikling af foreningen
Alt med det formål, at få startet foreningsarbejdet på et solidt fundament og med
baggrund i en solid medlemsbase.

Bestyrelsen har indhentet tilbud omkring snerydning i den kommende vinter, hvor
vi har valgt at kigge på pris, samt hvornår og hvordan der bliver ryddet.
Vi har valgt et tilbud, hvor vores veje bliver ryddet inden entreprenøren kører ud og
rydder de kommunale veje, samtidig med at der igen ryddes, på vejen hjem efter endt
”kommunetjans”.

Alle hilsener indeholder også et hjertens suk fra bestyrelsen…
Kære grundejere; I skal alle huske at I har rydningspligt på vejarealer som omkranser
jeres grund(e) dvs. rydning af sten, grus, byggeaffald etc., så vi kan få en god
fremkommelighed, så sikker førlighed i den kommende vinter sikres for både gående,
cykler samt andre køretøjer.

Sluttelig vil vi ønske alle en glædelig jul samt et godt nytår, og på kasserens vegne en
mild vinter.
Glædelig Jul, Bestyrelsen