Kære Medlemmer
Bestyrelsen har besluttet at generalforsamlingen afholdes onsdag den 19. april. Kl. 18.30, sted tilgår ifbm. indkaldelse til generalforsamlingen. Husk at forslag, der af medlemmerne ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være bestyrelsen i hænde senest 3 uger før generalforsamlingen. Vel mødt.
Ifølge oplysninger fra FORS vil Ågerupvej asfalteres og genetableres i løbet af første halvår 2017.
FORS har endvidere oplyst at anlægsarbejdet som foregår lige nu langs St. Valbyvej placeres der hvor Roskilde kommune har planer om at anlægge en cykelsti, formentlig i år 2018. FORS har påbegyndt det nye spildevandssystem i 2016 og forventer det afsluttet sommeren 2017. Spildevandstrykledningen skal etableres langs Store Valbyvej og videre langs Ågerupvej til Bakkeengen, hvor FORS planlægger at placere ledningen langs vejen på den vestlige side af Bakkeengen op til stien ved Kildemosestien. På den sidste del af strækningen ligger ledningen på matrikel 4dm, som er det grønne område vest for cykelstien. Kloakledningen etableres ved styret underboring langs cykelstien, så gravearbejdet bliver begrænset. Der må dog forventes entreprenørmaskiner på Bakkeengen og på cykelstien ifbm. kloakarbejdet.
Roskilde Kommune har politisk behandlet forholdene omkring stiforbindelserne i vores område for at optage stien, der går gennem den grønne kile fra Ågerupvej og slutter ved Kildemosestien, som offentlig. Se afgørelsen her (http://roskilde.dk/dagsorden-og-referat/moeder/byraadet-21-12-2016-kl-1700) under pkt. 338.
Dette midlertidige skilt er opsat ved T-krydset Bakkeengen/Tofteengen og det har bevirket at færre byggeritransporter er kørt forkert på Tofteengen.
Dog er det stadig et problem med for høj fart på Tofteengen og nu også Bakkeengen og Søengen. Venligst vis hensyn og sænk farten. Bed også jeres håndværkere og gæster om at vise hensyn ved at sænke farten.
Bestyrelsen er sammen med udstykker i gang med at revidere skilteplan for området. Det er specielt hvor stier krydser vejene at der ansøges om, at opsætte advarselsskilte for krydsende cyklister, således billister advares tydeligt om krydsende bløde trafikanter. Det drejser sig om tre stk. overgange.
Bestyrelsen har sammen med rådgivende ingeniør gennemgået asfaltering på veje og vendepladsen samt afvanding fra stier. Der er umiddelbart kritiske punkter som bestyrelsen agter at få udbedret. Bestyrelsen er i tæt dialog med udstykker om at få udbedret fejlene.
Grundejerforeningen har nu overtaget brugsretten over vejene og de grønne områder ved etape 2. Dvs. grundejerforeningen har betalt for vinterberedskab 2016/17 og fra den kommende sæson også græsslåning. Pasning af bede m.m. indtil tinglyst overdragelse af etape 2 til grundejerforeningen, foretages af udstykker. Byggemodning af etape 2 forventes påbegyndt efterår 2017 efter de oplysninger bestyrelsen har fået.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen v/ Jens, Jimmi, Kennet, Michael (formand) og Steen (kasserer)