Tilmelding til grønt udvalg

Det er nu i skal tilmelde jer til det grønne udvalg, hvis i vil have indflydelse på hvordan og hvorledes de grønne områder skal udformes.

Så tilmeld jer nu……

Tilmelding kan foretages på mail grontudvalg@tofteengen.com
eller sms til +45 61 716 716

Vi forventer første møde afholdt d.14 maj 2013, tid og sted oplyses senere når antal kendes.

Sidste tilmelding  søndag d. 12 maj 2013

Orienteringsskrivelse af 24. april 2013

Kære medlemmer

Tak for sidst.

Den nye bestyrelse har afholdt sit første møde, og er kommet godt i gang med de opgaver som bl.a. blev udstukket fra den ordinære generalforsamling.

Referatet fra generalforsamlingen er på vej og vil være at finde her på hjemmesiden snarest.

Kassereren vil på bestyrelsens vegne via særskilt mail-shot oplyse, at det er tid for indbetaling af bidrag til grundejerforeningen den 1. maj.

Bestyrelsen har til behagelig information udpeget Kim Andersen som formand for det grønne udvalg, som jf. generalforsamlingsbeslutningen skal arbejde med beplantningen af vores grønne områder.

Har du ikke allerede haft kontakt med Kim vedrørende din deltagelse i det grønne udvalg, så er det nu du skal melde dig, da Kim forventer at første møde i udvalget vil finde sted medio maj måned. Kim vil under menuen grønt udvalg løbende give information omkring det grønne udvalg.

Til udvalget bemærkes, at bestyrelsen har pålagt udvalget at udarbejde et beplantningsforslag, og indstille dette forslag til bestyrelsen for godkendelse snarest muligt. Udvalget skal alene forholde sig til valg af  “planter” og placering af samme indenfor rammerne af vores grønne arealer. Beplantningsforslaget skal tillige indeholde et anlægsbudget, samt forslag til driftsplan med tilhørende driftsbudget.

For yderligere information omkring grønt udvalg henviser bestyrelsen til Kim Andersen – på mail grontudvalg@tofteengen.com.

Måtte du have spørgsmål til:

Gode ideer til udviklingen af foreningen modtages gerne, så hold dig endelig ikke tilbage hvis du har emner du ønsker at drøfte med bestyrelsen.

Nu, hvor nattefrosten endelig er væk – tør vi godt sige: GODT FORÅR !!

Venlig hilsen

Jeres bestyrelse

 

Orienteringsskrivelse af 18. marts 2013

Kære medlemmer

Så er generalforsamling lige om lidt og den endelige dagsorden er nu klar – se her!

Bestyrelsen har afholdt sit sidste møde inden generalforsamlingen og bestyrelsesarbejdet vil blive genoptaget efter generalforsamlingen.

Ellers ser vi frem til at vi sammen på generalforsamlingen får en god og konstruktiv aften.

Fortsat god vinter & påske!

Venlig hilsen
Jeres bestyrelse

Grønt udvalg

Grønt udvalg har modtaget en del spørgsmål omkring de 3 skitser, vi har udarbejdet og vores plantevalg.

Vi vil her prøve at besvare nogle af de spørgsmål, vi har fået.

– Det er os grundejere, der står for etablering af de grønne fællesarealer.

– Ved overdragelsen af arealerne vil der være sået græs og plantet 4 træer ud mod Ågerupvej – se evt. lokalplan 523.

– De 3 skitser er udarbejdet ud fra det mandat, vi fik på sidste års generalforsamling,
hvor opgaven var, at undersøge den økonomiske ramme.

– Plantevalget er derfor med til at anskueliggøre, hvad det kan koste når området skal etableres, altså hvad man f.eks. kan få for pengene.

Når den økonomiske ramme er fastsat, vil grønt udvalg, hvor alle medlemmer igen inviteres med til at deltage, udarbejde den endelige beplantningsplan og indhente godkendelse hos kommunen.

Der vil selvfølgelig være en del arbejde, så vi kan være klar, når vi får overdraget området i 2013. Derfor håber vi på stor tilslutning, så vi kan være fælles om at forme vores grønne områder.

Vi ses til generalforsamlingen,
Grønt udvalg

Italiensk aften efter generalforsamlingen

ItalianoItaliensk aften med forskellige oste, pølser, vino og andet godt fra støvlelandet.

Vi gentager sidste års store succes fredag den 5. april 2013, hvor der i forlængelse af generalforsamlingen vil være fællesspisning i Gundsølillehallen.

Vi håber selvfølgelig på stor tilslutning, hvor der vil være brugerbetaling på 100 kroner pr. person.

Tilmeldingsfristen er søndag den 31. marts 2013 på bestyrelse@tofteengen.com, hvor navn(e), antal og adresse på Tofteengen oplyses. Der betales kontant ved Generalforsamlingen.

Orienteringsskrivelse af 20. februar 2013

 Kære medlemmer

Så er vi nået til årets generalforsamling. Bestyrelsen har i dag – 20. februar 2013 – postet indkaldelserne til årets generalforsamling og alle medlemmer er hermed varslet i god tid til året generalforsamling som finder sted fredag den 5. april 2013 – se indkaldelsen her! Bestyrelsen håber på stort fremmmøde, så vi sammen får en god og konstruktiv aften, til glæde for foreningens udvikling, liv og ikke mindst sammenhængskraft.

Grønt udvalg har overfor bestyrelsen fremlagt deres forslag til en økonomisk ramme med tilhørende beplantningsforslag og vil på generalforsamlingen fremlægge deres forslag til vedtagelse. Mere information følger under grønt udvalg. Bestyrelsen støtter indholdet og håber på medlemmernes opbakning på årets generalforsamling, således at vi sammen kan skabe en attraktiv ramme omkring vores lokale område.

Bestyrelsen har endvidere færdiggjort sit arbejde med budgetforslaget 2013 og dette findes i menuen økonomi og vil blive fremlagt på generalforsamlingen til vedtagelse.

Bestyrelsen takker endvidere festudvalget for både flot vejr og et flot arrangement til årets fastelavns arrangementet og vi var imponeret over det store fremmøde – tak til alle som deltog og ikke mindst tillykke til dem som vandt håneretten som konger og dronninger af Tofteengen.

Billeder skulle vist være på vej til galleriet.

Har du i øvrigt kommentarer, spørgsmål eller emner som du ønsker, at drøfte med bestyrelsen så skriv endelig en mail til os på bestyrelse@tofteengen.com eller spørg os når du møder os – vi vil meget gerne bidrage med information/viden, hvis du sidder og tænker over emner som du ikke helt kan få fod på eller har spørgsmål til.

Venlig hilsen
Jeres bestyrelse