Deltagere i lørdagens fælles arbejdsdag

Kære medlemmer og deltagere i lørdagens fælles arbejdsdag

Først og fremmest mange tak til deltagerne og til festudvalget for den store indsats i både beplantningen og i den store fine service som festudvalget leverede på dagen  😛 – det lover godt for fremtidige fællesaktiviteter, at så mange gerne vil bidrage aktivt til udviklingen af vores fælles forening.

Det lykkedes lørdag via en flot indsats fra de mange fremmødte, at få sat mere end 1.000 planter i jorden  😉 – desværre blev vi ikke helt færdige i weekenden da gravearbejdet fra entreprenøren var forsinket – derfor inviteres alle medlemmer til at møde op på søndag så de sidste ca. 350 planter kan blive sat i jorden da entreprenøren i denne uge vil afslutte gravearbejdet for plantesektion C3 & C4.

Søndag den 2. november kl. 10.00 mødes vi på det grønne område udfor Tofteengen nr. 23 – alle er velkomme til at deltage i beplantningen.

På dagen vil der alene være forplejning i form af øl/vand & tilmelding er ikke nødvendig – men mød endelig op så vi kan få afsluttet beplantningsarbejdet på de grønne områder for i år & medbring venligst spade og trillebør 🙂

Takker på forhånd for jeres opbakning 🙂

Venlig hilsen

Bestyrelsen